Skægstubbe

Skægstubbe

Skæg og skægstubbe er en såkaldt sekundær kønskarakter, altså en kønskarakter som ikke har noget egentlig fysisk med parringen at gøre, men er med til at vise til hunnen (kvinden) at manden er værd at parre sig med, og er en stærk han.

Skal man drage en parallel til dyreverden, så er påfuglehannens kæmpe hale det samme. Den viser til hunnen at den er en han, og en af de stærke af slagsen. Kvinder får ikke skæg og skægstubbe, da det er hormonelt styret, til gengæld får de andre sekundære kønskaraktere, som viser at de er hunner.

Kvinder foretrækker skægstubbe

Psykologoer fra det britiske Northumbria University, har dokumenteret, at blandt britiske kvinder imellem 18-44 år foretrækker en mand med skægstubbe, fremfor en som er glatbarberet eller har fuldskæg.

Deres undersøgelse giver ikke noget direkte svar på hvorfor kvinderne finder mænd med skægstubbe mere attraktive, end mænd uden skægstubbe, men noget tyder på at skægstubbene fremhæver kæben, og at en mand med skægstubbe er mere moden end en mand uden.

Testen indeholdte billeder af 15 mænd som ved hjælp af computerteknologi havde fået forskellige slags skæg:

  • Intet skæg, glatbarberet
  • Lidt skægstubbe
  • Mange skægstubbe
  • Lidt skæg
  • Fuldskæg

Psykologerne fik så 76 kvinder til at bedømme mændende med de forskellige skæg-typer ud fra følgende kriterier:

  • Aggresion
  • Dominans
  • Tiltrækning
  • Alder
  • Social modenhed
  • Attraktivitet (Hvor attraktive de var i forhold til at skulle være partnere)

Ja du har nok gættet hvilke kvinderne foretræk, nemlig billederne hvor mændende havde skægstubbe. Dette er dog ikke universelt, da opfattelsen af skæg er meget forskellig inden for de forskellige kulturer, men mon ikke også det gælder for danske kvinder - kutlurelt er vi ikke så anderledes i Danmark.

Sådan får du skægstubbe

Når du skal have skægstubbe, så kræver det at du allerede er begyndt med at udvikle skæg. Har du endnu ikke skæg, så må drømmen om skægstubbe desværre forblive en drøm. Som det ser ud nu er der ingen prædikater der kan forhøje skægproduktionen uden risici og alvorlige bivirkninger (=du skal ikke prøve på noget, medmindre din læge har godkendt det).

Men har du allerede skæg, så handler det kun om en ting; længden. For at holde skægget nede skal du have fat i en trimmer, som kan gå ned under de 5-6 mm. Kommer du over den længde, så kan det næppe kaldes skægstubbe. Du skal sørge for at barbere dig tit og holde skægstubbene nede i en længde på under 5 mm.

Følgende "regler" gælder for skægstubbe:

  • Dit skæg må aldrig hænge ud over overlæben
  • Dit skæg må ikke komme under halslinjen
  • Sørg for at lave så naturlige linjer som muligt, skarpe hjørner hører ikke hjemme når det drejer sig om skægstubbe.

Så er det bare med at komme igang med at lave skægstubbe, som tidligere sagt så foretrækker kvinderne jo mænd med skægstubbe.

Kilderhttp://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1027798.ece & Illustreret videnskab: http://illvid.dk/spoerg-os/hvorfor-har-maend-skaeg

 

Andre artikler fra kategorien viden om